Menu

21. DECEMBER 2012, en ny tid kommer

alt

Angst, vrede og håb i orkanens øje

 

Kære alle læsere af denne blog!

Jeg vil idag tage et lille skridt videre og gøre min blog lidt mere personlig, sådan som man kan i en blog.

Det er ikke sådan, at jeg føler at jeg har lagt skjul på mine holdninger indtil nu...og dog er der visse ting, som jeg har holdt tilbage for jer.

Det mest centrale er, at jeg oplever, at vi lever i en helt særlig tid, fordi vi nærmer os december 2012...gulp ja, man kan allerede se vandene dele sig imellem dem, der står af, og så dem som føler det selv, for det er i høj grad noget, nogle af os føler og oplever.

Længe har jeg holdt lidt tilbage af frygt for at blive stemplet som en eller anden new-age galning. Men det har jeg besluttet, at jeg ikke gider mere. Der vil altid være nogen, som skal kritisere. Andre ryster blot alfaderligt på hovedet, når man giver udtryk for at visse ting bør og vil blive forandret. Alene det, at jeg ikke ser tv og spiser leverpostej hver dag får nogen til at opfatte mig som potentiel fundamentalistisk selvmordsbomber a´la Taleban. 

Men sådan er det. Der er altid nogen, der gerne vil være på tværs - uanset hvad man siger eller mener. Så meget har jeg da lært af at skrive disse blogs. Dem der bobler over med spydige kommentarer og stikpiller, er igang med en dialog med sig selv, og ikke med mig.

Jeg har besluttet at tilgive dem om lade det fare, for så i stedet at forsøge at formidle nogle af mine tanker med så meget nærvær og grundighed, som jeg kan, så dem, der måtte finde dem interessante, kan få det ud af dem, som de skal have.

Jeg udfordrer status quo, og det gør en del mennesker utrygge. Sådan er det, men jeg har afgjort med mig selv, at der er visse ting, der skal siges alligevel.

alt

Den første ting er: vi lever i en særlig tid. Den 21. december 2012 er et pejlemærke for den menneskelige civilisations udvikling. Der har været mange udlægninger af denne skæringsdato, og jeg kan umuligt komme omkring hverken det hele eller det halve her, men vil i stedet fokusere på mine egne oplevelser i denne forbindelse. Derudover læner jeg mig især op af astrologien, og af mayaernes profetier.

Generelt går vi ind i en vanskelig tid her i november, hvor mange udfordringer vil komme helt frem i vores bevidsthed. Vi nærmer os den time, hvor slørene falder.

http://archive.aweber.com/npa-tom-lescher/EEGDM/h/Astrology_Forecast_for.htm

http://www.youtube.com/watch?v=UwvpsVsawMg

Det bliver helt tydeligt, at det nuværende system er i alvorlig krise, og at det er designet til, at vi almindelige mennesker skal betale gildet, imens dem, der er højt på strå, vil forsøge at ride stormen af.

Denne mekanisme vil blive mere og mere tydelig, og fordi den bliver mere tydelig, vil flere og flere mennesker sige fra og gøre oprør.

Vi bliver udfordret på de store linjer i vores samfund, men samtidig vil vi også blive udfordret i vores inderste, personlig rum. Der vil være en total synkronicitet imellem de to.

Det vil blive sværere og sværere at kende forskel på op og ned, og man vil generelt blive presset til at tage stilling til fundamentale ting. For min personlige udvikling er det nødvendigt, at jeg i højere grad træder i karakter, og viser hvem jeg er. Deraf dette blogindlæg. Mange andre vil sikkert have det på samme måde. Jeg vil gerne hermed opfordre folk til at gøre det. Kom ud af busken. Vis dig selv. Stå ved dig selv.

alt

En af de ting, der hører med til denne tid er, at naturkatastrofer og konflikter vil forstærkes. Det vigtigste - hvilket er et råd fra Mayaernes ældste - er at undgå angst. Disse volsomme processer er en del af en bevidstgørelse af os mennesker.

Jorden er begyndt at gøre oprør imod vores mishandling af den. På samme måde rejser undertrykte folk sig netop nu og gør oprør. Den gamle verdensorden er forbi. Magthaverne skal vippes af pinden, ligesom den systematiske udpining af jorden og dens resourcer skal bringes til en afslutning. Altsammen, rigtig gode ting, men også ting, der skaber store omvæltninger, der kan føles truende.

Den positive vinkel på det, som er altafgørende at have med, er, at vi skal være forberedte på - og åbne over for - forandringen, selvom den giver os vanskeligheder. Vi skal vi undgå panik, og i stedet se forandringerne, som en genskabelse af balance. Igen, der er en sammenhæng imellem det indre og det ydre. Hvis du har kaos indeni, så vil du se kaos ude i verden. Hvis du har ro indeni, så kan selv det værste kaos ordnes.

alt

Efter denne indledning, vil jeg nu dele denne lille tekst med jer, som jeg skrev i sidste uge, da orkanen Sandy blæste ind over USA.

Jeg havde netop en meget stærk følelse at være forbundet med amerikanerne ved denne lejlighed, og det er et af de store og meget smukke resultater af de store omvæltninger, som sker i denne tid; at vi kommer til at føle os mere forbundet med hinanden. Vi opdager, at vi er én menneskehed:

"Frankenstorm indtager USA, imens den mest voldelige følelsesmæssige kamp udspiller sig helt inde i de inderste lag af min bevidsthed. Selvom jeg er langt derfra, føler jeg den.

Jeg føler den forkerte rådne stilhed inden det går løs. Tomheden. Den meningsløse destruktion, som tordner nådesløst nedover mennesker og andre væsner, der tilfældigvis befinder sig der, hvor orkanen rammer. Præcis på samme måde, som mine følelser vælter ind over mig. Følelser skabt af én begivenhed, en relation, der gik skævt. Det er noget tid siden, det skete, men hver gang jeg lytter efter stilheden, er der i stedet denne stinkende, rådne destruktion.

Først råddenskab, så eksplosion. Når jeg lytter efter forklaringer og løsninger finder jeg magtesløshed. Når jeg leder efter mening finder jeg smerte, lidelse. Når jeg begynder at afhjælpe al den lidelse, jeg kan, så vokser lidelsen. Jo mere jeg hjælper, des mere vokser lidelsen, og så begynder angsten som efterhånden slår over i magtesløshed.

Angsten for at jeg ikke kan hjælpe, angsten for konsekvenserne, angsten for ikke at være tilstrækkelig. Det slår mig lige nu, at det er min største angst; ikke at være tilstrækkelig - overfor min søn og overfor mig selv og over for alle andre, der måtte have brug for mig.

Nu bliver jeg vred, jeg bliver indædt vred igen. Vreden holder mig oppe, vreden får mig til at søge. Jeg finder håb igennem vreden. Jeg indser efter mange timers, dages, ugers, års vrede, at håbet ikke er nok i sig selv. Jeg vil se nogle resultater, giv mig nu nogle resultater. Ændr denne verden, så tingene igen balancerer. Lær mennesket retfærdigheden og kærligheden at kende. Hjælp folkene i USA, hjælp alle os mennesker til at være det, der var meningen, vi skulle være. Jeg indser, at jeg må have nogen, et eller andet, gud, englene, alle gode kræfter - både dem jeg tror på, og dem jeg ikke tror på - til at hjælpe mig til at få den styrke, den visdom, der skal til. Så for første gang beder jeg til gud, jorden, englene, universet, alle:

Giv os medfølelse, giv os den sjælelige styrke til at skabe de resultater på planeten, som vi allerede har redskaberne til. Giv os fred."

Last modified onSunday, 18 August 2013 13:52

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?