Menu

Brev fra big brother

alt 

 

Det er med beklagelse, at vi må meddele dig at frisindet og velfærdsstaten er afskaffet. Vi er nødt til at rationalisere og effektivisere vores samfund for at leve op til de internationale retningslinjer.

 

 

Hr. og Fru Danmark

Parcelhus nr. 9999

9999 Made in china

 

Big Brother Nr. 1

Glaspaladset nr. 1

1111 Magt

 

Det er med beklagelse, at vi må meddele dig at frisindet og velfærdsstaten er afskaffet. Vi er nødt til at rationalisere og effektivisere vores samfund for at leve op til de internationale retningslinjer.

Det følgende er et nyt værdigrundlag, som vi forventer, du tilpasser dig:

 

§ 1

Du må hænge i en klokkestreng

imens vi kværner dine drømme til leverpostej

du ved at vi er mere end dig

 

1.1.

Her er kun plads til de yderst kompetente

som har viet deres liv til bureaukratiets regimente

med deres eget lave selvværd i mente

 

1.2.

Hvis du gør oprør imod den nye orden

så må du diskutere med vores betjente

det er dig der må æde lorten

 

§ 2

I må forstå at i vores nye verden

der er ikke plads til forkællede ballademagere

og andre udsvævende, langhårede, langskæggede, naive idealister

der er ikke plads til smagsdommere og folkesocialister

 

§ 3

Alt skal være større og bedre

for når tingene er for små, så risiskerer vi

at folk lader deres egne følelser komme før systemet

Gud forbyde det, så har vi problemet

og må sætte ind med pansret næve og jernbar

 

3.1

Vi kan jo egentlig ikke lide vold

men så må folk jo forstå, at de skal blive i deres fold

og lære at opføre sig ordentligt

her hos os er alt jo demokratisk og ganske upartisk

vi sender gerne et dokument, hvor alt er forklaret 

 

§4

Hvis du vil klage, så send lige et brev i syv eksemplarer

så kigger vi på det engang, hvis vi får tid

men det er lidt travlt lige nu, for kommunerne er lagt sammen

og vi skal lige diskutere, hvem der egentlig har ansvaret

Jørgen er på ferie

Sonja gik ned med stress

Niels Peter har været på orlov siden 1968

 

§5

Knap din skjorte, få slipset spændt

fald ind i geleddet

glem dine vilde drømme og lad som om intet er hændt

 

Lad som om du er normal

og elsker regnbuer i gråt

 

Lad som om du ikke har opdaget

at vores bevidsthed er under kontrol

 

§6

Jeres frihed bliver langsomt kvalt

af mediernes fragmentering af virkeligheden

al sammenhæng og meningsfylde bliver saboteret

verdensrekorden i idioti bliver tangeret

du må træne dig selv i at lade som ingenting og virke ligeglad

ligegyldigt hvad der sker

 

6.1.

Uanset hvor mange tusinde mennesker

der bliver bombet ihjel af førerløse dronefly i fjerne bjergegne

med danske politikeres velsignelse

 

Uanset hvor mange børn, der skydes ihjel af tanks og geværer

- du må overbevise dig selv om at det blot er noget fjernt og uvirkeligt noget 

 noget de sender i fjernsynet

 

§7

Dine handlinger har absolut ingen konsekvenser

du gør jo blot som de andre i geleddet

og anerkender at du først og fremmest

må gøre som systemet byder dig

ellers er du ikke god nok

ellers er du ingenting og udenfor

 

§8

Hvis du retter ind til højre kan du få lov til at bo pænt

og se reklamer i tv

du kan være med i alt - på facebooken

og send lige en sms om dit smarte liv - det skal dokumenteres nu

 

§9

Og så alt det andet der, det var jo også bare tv og politik

jeg tror du skal tænde for fjernsynet, sådan for at få tankerne lidt væk

og så spis lidt kage eller slik

klik, klik, klik

 

 

På forhånd tak

Med venlig hilsen

Bigbrother

 

http://www.youtube.com/watch?v=S5tgKaTzEnc&feature=g-upl&context=G2db1a6dAUAAAAAAAAAA

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?